I Danmark er der øjenlæger i det offentlige system, men desværre er ventetiderne her lige så lange (eller længere), som de er ved alle andre speciallæger. På trods af verdens højeste skattetryk er der ikke midler til at have en passende bemanding – der skal jo også være penge til borgercykler og andet gøgl i København. Heldigvis har jeg fundet en god øjenlæge i København!
Heldigvis er der så alternativer for dem, der kan betale selv, og det er jo fint, for det mindsker køerne til de offentligt betalte øjenlæger.
Nu skulle man jo tro, at det i landets hovedstad er yderst nemt at finde en god øjenlæge, men faktisk talte jeg med flere, der i hvert fald kunne fortælle mig, hvor jeg IKKE skulle gå hen. Jeg endte på Google, hvor jeg simpelthen søgte efter “Øjenlæge i København” – for så¨tænkte jeg, at jeg da nok skulle få en god liste at tage afsæt i.
Hvordan skal jeg vælge den rette øjenlæge?
Når det gælder læger og andet sundhedspersonale, er det jo tilliden, der er afgørende. Og for mit vedkommende er det i høj grad også erfaringen hos det menneske, der skal behandle mig, der tæller. Når vi taler øjenlæger, er der ikke så mange højt vurderede i Danmark at vælge mellem. Øjenhospitalet Danmark råder over en stribe gode øjenlæger – og så er der Peter Brincker, der vist er den absolut mest erfarne øjenlæge i Danmark.
Personligt benytter jeg mig altid af nettet, når jeg skal eftersøge leverandører af stort set hvad som helst, og da jeg skulle finde mig en øjenlæge, var det med samme fremgangsmåde. Efter at have læst blandt andet denne artikel – samt ikke mindst denne – var jeg overbevist om mit valg af øjenlæge Peter Brincker.
Jeg skulle have lavet en mindre operation i mine øjne, og den blev klaret til UG med kryds og slange af Brincker. Og når jeg først har fået en god oplevelse med en læge, er jeg dybt loyal. Det samme gælder med mit valg af tandlæge, hvor jeg har haft den samme i snart 30 år.
Hvordan gør du, når du skal finde en god speciallæge for eksempel?
