Angstanfald – skal jeg dø?

Der er travlhed på kontoret. I skal alle sammen til møde – nede i det store mødelokale i kælderen. Og ja, du skal holde et oplæg for alle. Det handler om at der skal nye tiltag ind i virksomheden – og at der dermed vil være forandringer på vej. Du er ved at lægge sidste hånd på din præsentation. Men inden du når at blive færdig med den, så begynder du at ryste på hænderne. Det er ikke første gang det sker. Men denne gang er der ikke en rimelig forklaring. Du lider ikke af præstationsangst eller andre former for angst. Du er bare ualmindeligt nervøs.

Et angstanfald

Dit hjerte banker helt vildt. Sveden under armene bryder frem. Pokkers – hvor er den rene skjorte? Du har fået et angstanfald. Og det er ualmindeligt ubehageligt. Fysisk.

Du læner dig tilbage i kontorstolen. Tager et par dybe indåndinger og får tvunget din krop til at falde til ro. Du kan mærke, at dit angstanfald er på tilbagegående kurs. Rart. Du finder en ren skjorte frem og går ud på toilettet for at skifte. Nu er du parat til at holde oplæg om spændende nye tiltag – uden fyringer eller unødvendige besparelser. Tilbage ved dit skrivebord får du lige lavet den sidste ændring i præsentationen, inden I går til møde.

Dødsangst?

Nede i kælderen sker det så igen: Sveden begynder at pible frem. Du bryder dig ikke om den klamme lugt dernede. Angstanfaldet, du får dernede, er værre end det første. Det føles nærmest som decideret dødsangst denne gang. Men du har ikke anden udvej end at tage dybe indåndinger. Du kan ikke flygte ud i den friske luft. Du sidder fast i det underjordiske mødelokale og venter på, at du skal fremlægge for dine kollegaer. Din stemme ryster, når du starter oplægget. En kollega kigger på dig med spørgende øjne: ”Hvad sker der? Er alt ok?” Du kan ikke svare, så du kæmper dig igennem oplægget – og flygter tilbage til første sal, lige så snart du har svaret på to spørgsmål.

Du kan få hjælp til angst

Din kollega kommer og gentager sine spørgsmål. Fortæller dig, at han aldrig har set dig så angst før. Kunne se dit hjerte slå rigtigt hårdt. Du svarer ikke på hans observationer. Du sidder bare udmattet i din stol og ser på ham.
Din kollega samler dig op. Han kører dig hen til en psykoterapeutisk klinik, som han kender. Beder terapeuten om at afbryde konsultationen, som han er i gang med, så han kan undersøge dig. Både fysisk og psykisk. Det er helt klart, at dit angstanfald ikke kun var et enkelt lille akut anfald. Du har en alvorlig angstlidelse, som skal behandles nu.

Nej, det er ikke en afart af eksamensangst eller præstationsangst, du lider af. Det er en meget alvorlig angstlidelse, som det kan tage tid at finde frem til. Du skal derfor i behandling nu – med det samme. Og du skal være – når du magter det igen – taknemlig for, at du har en rigtig god kollega, som tør tage initiativ på dine vegne. Han har jo nærmest reddet dit liv. Angst er nemlig en farlig lidelse. Du kan finde masser af viden og hjælp på https://www.angst.dk/

Scroll to Top