Sådan fik jeg en kone

De fleste synes vist, at historien om, hvordan jeg mødte min kone gennem nu snart fem år, er både sjov og pudsig, og selv kan jeg jo kun glæde mig over den tilfældighed, der bragte os sammen.

En sen eftermiddag ringede min telefon, og en kvindestemme præsenterede sig som Helene, og hun fortalte, at hun var i gang med en større opgave med at få registreret historisk interessante bygninger med stråtag på Fyn. Der var tale om en opgave, hun skulle udføre for Nationalmuseet, fortalte hun.

Og det kan jo være noget af et arbejde at køre rundt på samtlige store og små veje på Fyn for at finde frem til den slags bygninger, og så var det, at hun havde fået den ide at kontakte mig i håb om, at jeg kunne hjælpe hende lidt på vej.

Sagen er, at jeg er tækkemand på Fyn, hvor jeg har mit eget firma. Helene havde søgt på nettet for at finde frem til mig og havde på den måde fundet mit telefonnummer. I første omgang var jeg lidt tvivlende, fordi jeg ikke helt forstod, hvilken form for hjælp hun forventede af mig.

Men så forklarede hun, at hun blot gerne ville have nogle adresser på den type huse, hun var interesseret i, og det havde jeg ikke nogen problemer med at give hende, for jeg havde jo en hel del i mit kundekartotek. Hun lød vældig sød i telefonen, så jeg gik med til en aftale om, at hun skulle besøge mig næste dags aften.

Som tækker er man vant til at have stamkunder, og jeg har altid i de otte år, jeg har drevet mit firma, ført et kartotek over mine kunder, fordi det er så specielt et fag, jeg har, at kunderne normalt vender tilbage, hvis de senere skal have ordnet et eller andet i forbindelse med et stråtag.

Så jeg fandt mit kartotek frem på computeren og printede en udgave uden priser eller andre mere personlige oplysninger ud, så jeg havde et par ark klar til Helene den følgende dag. Jeg var faktisk lidt spændt på at møde hende, for som ungkarl er det vist ikke helt unormalt, at man bliver lidt interesseret, hvis en kvinde i telefonen lyder sød og imødekommende.

Og min interesse blev i hvert fald ikke svækket, da hun kom og ringede på næste dag sent på eftermiddagen, for hun var en usædvanligt køn pige, syntes jeg. Over et par kopper kaffe sad vi og gennemgik adresserne fra mit kartotek, og jeg fortalte hende om nogle af de mest interessante bygninger på listen.

Vores samtale gik så godt, at jeg på et tidspunkt spurgte, om hun måske havde brug for at have en tækkemand med ud at se på de historiske bygninger, så hun kunne få lidt faglig hjælp til at forstå, hvordan man konstruerer et stråtag i overensstemmelse med de historiske traditioner.

Det tilbud tog hun imod med kyshånd, så vi var senere ude at kigge på flere bygninger, og det endte altså med et giftermål.