Storrumskontorer og åbne kontorlandskaber er i dag en populær kontorindretning på de danske arbejdspladser. Fordelen er, at det fordrer vidensdeling og sparring kollegerne imellem, men ulempen er, at indretningen har resulteret i mere støj. Støj som i sidste ende kan skabe et dårligt arbejdsmiljø.
Undersøgelser har vist, at støj har direkte indflydelse på vores helbred, og at støj både kan give kroniske, fysiske skader, samt belaste det psykiske arbejdsmiljø. Og det gælder faktisk uanset, om støjen kommer fra et trykluftsværktøj, eller om støjen kommer fra kolleger, der eks. taler i telefon.
Når vi taler om støj, definerer vi støj ud fra 3 støjtyper:
- Meget Høj Støj: Mere eller mindre konstant højt støjniveau, som eks. fra larmende maskiner i en fabrikshal.
- Forstyrrende Støj: Er ikke som sådan sundhedsskadeligt, men er en del af et uhensigtsmæssigt og potentielt stressende arbejdsmiljø.
- Impulsstøj: En pludselig og meget kraftig lyd. Kan give fysiske skader.
Den støjtype, vi primært arbejder på at dæmpe hos vores kunder, er den ”Forstyrrende støj”, som ifølge undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014” er et stort og stigende problem på de danske arbejdspladser. Her angav hele 44% af deltagerne, at de var udsat for støj i mindst en fjerdedel af arbejdstiden.
Når vi får henvendelser fra kunder, som har problemer med støjniveauet på arbejdspladsen, bliver vi ofte spurgt om, hvor meget støj, der må være på en arbejdsplads, eller hvor mange skærmvægge, der skal til, for at det har en mærkbar effekt og forbedrer akustikken?
Desværre er der ikke et standardsvar til disse spørgsmål. For det første opleves støj individuelt. Den lyd, der måske generer dig, generer ikke nødvendigvis din kollega. For det andet er din oplevelse af støj også betinget af din arbejdssituation. Er du stresset eller kræver en opgave dyb koncentration, vil du også være mere følsom over for støj. For det tredje er man også nødt til at tage højde for de fysiske rammer på kontoret. Er der eks. højt til loftet, er der store vinduer, og hvilket materiale består loft og gulv af?
Hvad kan man gøre?
- Kræver en fælles indsats
Hvis man ønsker at forbedre akustikken på sin arbejdsplads, kræver det en fælles indsats. Som tidligere nævnt er mennesker den største kilde til støj, og derfor er det vigtigt, at man tager hensyn og er bevidst omkring ens egen adfærd.
- Lokaliser støjkilden og forsøg at få den dæmpet.
Når man er blevet enige om fælles fodslag, handler det om at få lokaliseret støjkilden. Kommer støjen eks. fra ventilationssystemet, kan man undersøge, om man skrue ned eller helt slukke for ventilationen. Er det en printer, som står og spytter papir ud uafbrudt, kan man undersøge, om det er muligt at flytte printeren til et separat rum, hvor man kan lukke en dør.
- Aftal fælles spilleregler for adfærd på kontoret.
Kommer den primære støjkilde derimod fra dine kolleger, kan det være nødvendigt at aftale nogle fælles spilleregler for adfærd på kontoret. Er det muligt at tage et telefonmøde i et lukket lokale? Kan man skrue ned for lydniveauet på sin telefon? Eller skal man gå udenfor for lokalet, hvis man skal tage en privat samtale.
Nogle faggrupper er mere udsatte end andre:
Nogle faggrupper er oftere generet af støj på arbejdspladsen. Det kan eks. være kundeservice- eller telemarketingafdelinger, hvor det at tale i telefon er en del af jobbeskrivelsen. I dette tilfælde kan det være nødvendigt at se på lyddæmpende akustik løsninger, som skærmvægge, bordskærme eller akustik paneler.
Kilde: ‘Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014’, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø