Isolation under gulvet

Vi ved alle sammen, at vi skal være påpasselige med, hvordan vi bruger vores ressourcer. Vi skal passe på klimaet. Vi ved også, at det er superfint, hvis vi sørger for god isolering af vores bygninger. Mange mennesker, der er ved at bygge deres huse lige nu, sørger da også for, at der både er god hulmursisolering og loftsisolering. Men noget som vi, der er i færd med at bygge vores eget hus, ikke tænker på, er, at gulvet faktisk også bør isoleres. Vi ved måske, at der skal lægges et slidlagsgulv, som danner bund for den gulvbelægning, vi har valgt. Det kan være, at vi gerne vil have trægulve i hele huset. Måske vil vi have klinker eller fliser i de rum, som naturligt er fugtige (køkken, bryggers, badeværelser).

Gulvvarme og Thermotec

Vi har måske også indtænkt, at vi skal have gulvvarme i nogle af – eller måske alle – husets rum. Men vidste du, at der faktisk findes et isoleringsmateriale, som kan lægges under slidlagsgulvet, inden den endelige gulvbelægning lægges på? Det hedder Thermotec isolerende gulv. Det er et forholdsvist nyt materiale på markedet, og endnu, ikke så kendt. Som nævnt er Thermotec et nyt materiale – det er ikke beton. Det består faktisk af en masse bittesmå kugler. De små kugler bevirker, at materialet er meget nemt at få til at ligge helt plant, og de kan ligesom smyge sig om fx alle installationerne, som er blevet lagt, så I kan få gulvvarme i huset. Samtidigt kan det nå helt ud i de svære, små områder, hvor gulv og vægge mødes. Det isolerer, og samtidigt sørger det for, at I ikke skal bruge ret meget materiale til det endelige slidlagsgulv. Det kan være en fordel at få lagt sådan et lag Thermotec ind i slidlagsgulvet, da det dels vil virke isolerende og samtidigt formindsker omkostningen til hele slidlagsgulvet, da der skal bruges mindre materiale til det øverste lag.

Mange stærke fordele

Der er altså flere fordele ved at bruge Thermotec, når du bygger dit hus: Dels isoleringseffekten, som har vist sig at være rigtigt god. Dels besparelsen på materialer og dermed i din økonomi. Dertil kommer, at det er forholdsvist nemt at få lagt Thermotec. Da materialet er så fleksibelt, vil det være nemt for fagmændene at få det lagt korrekt. Dertil kommer, at det tørrer ret hurtigt. Så, der går mindre tid, inden det øverste lag af slidlagsgulvet kan lægges. Det betyder mindre ventetid på, at alt tørrer, og I kan komme videre med den endelig gulvbelægning.

En god investering i fremtiden

På langt sigt vil et gulv med Thermotec derfor være en god investering: For det første sparer du på varmeregningen, fordi gulvet i sig selv er isolerende. For det andet, så medvirker det til, at du bruger mindre energi, hvilket er med til at sænke CO2 udslippet. Sagt på en anden måde: Thermotec er et materiale, som du bør overveje i dit byggeri. Det egner sig både til store og mindre byggerier. Og det kan anvendes i etageejendomme uden problemer.

Scroll to Top