Da vi for et lille års tid siden var i gang med at pakke kufferterne til vores årlige skiferie i Østrig, kunne jeg bare ikke finde mine lange underbukser, som jeg i årevis har brugt for at kunne holde benene varme, når vi har stået på ski. Heller ikke min kone havde nogen anelse om, hvor de var henne, og det lykkedes faktisk ikke at finde dem.
Østrig
Så vi drog til Østrig med en beslutning om, at jeg som det første den næste dag måtte finde en forretning, hvor jeg kunne købe et par nye. Jeg fandt hurtigt en forretning med alt i påklædning og andet udstyr til skiløb, men da jeg fremførte mit ærinde overfor en venlig østrigsk herre, blev jeg mødt med spørgsmålet om, hvorvidt det skulle være almindelige lange underbukser, eller om jeg ønskede et par tights.
Jeg blev en anelse forvirret, for i min opfattelse var tights sådan noget, nogle kvinder iklæder sig i forskellige sammenhænge, men den venlige herre belærte mig om, at nu om dage bruger langt de fleste skiløbere tights under deres skibukser, for sådan et par af god kvalitet er langt bedre til at holde benene varme, ligesom de støtter musklerne i kraft af en form for kompressionsvirkning, så man ikke bliver så træt i musklerne, ligesom den sædvanlige ømhed efter en dag på ski bliver langt mindre.
Det var nyt for mig
Det var nyt for mig, men jeg var meget lydhør i forhold til hans gode råd, for jeg tænkte, at når man driver en forretning med alt i påklædning til skiløbere i et kendt skiterræn i Østrig, så bør man vide, hvad man taler om.
Så det endte med, at jeg købte et par forholdsvis dyre 2XU tights, og da ekspedienten fortalte mig, at det mærke faktisk er af australsk herkomst, blev jeg da lidt overrasket, for Australien og skiløb er vel ikke ligefrem et match, man umiddelbart forestiller sig. Og fodkulde døjer de næppe heller med?
Min venlige østrigske ekspedient forklarede, at disse her tights kan bruges i forbindelse med mange forskellige sportsgrene, og de er ikke specielt beregnet til skiløb. Men de er fantastisk gode, synes jeg selv, fortalte manden.
Min kone var ved at flække af grin, da hun fandt ud af, at jeg havde købt et par tights, men hun gav nu alligevel udtryk for, at de klædte mig godt. Det var der nu ikke andre end hende, der fik glæde af, for jeg har altså ikke lyst til at vise mig offentligt kun iført tights.
Men det viste sig, at de var virkeligt gode til formålet og hjalp mig til ikke at få så ømme muskler i benene. Min kone var vist en anelse misundelig, men det er hun ikke længere, for nu skal vi om et par måneder igen på skiferie, så forleden købte hun et par smarte og ganske billige Under Armour tights til sig selv, som hun i øvrigt allerede har taget i brug under de løbeture, som vi begge to tager på flere gange om ugen for at træne kroppen til den forestående skiferie i Østrig.