Jeg kan godt lide at vandre. Jeg har faktisk præsteret at vandre på pilgrimsrejse til Santiago de Compostela i Spanien. Ikke fordi jeg er religiøs eller troende på nogen måde. Jeg gjorde det, fordi jeg vidste, at jeg ville møde mange interessante mennesker undervejs. Og det gjorde jeg. Jeg mødte både troende – næsten fanatikere – og naturelskere, som måske var lidt hellige. Alle var interessante at tale med. De var søde. Og vi havde det til fælles, at vi vandrede. Der skete bare det, at det var en lidt for hård vandring for min fod.
Min hælspore
Jeg udviklede en hælspore. Den viste sig lidt snigende. Det startede med en lille smerte nede ved hælen. Jeg tænkte, at det bare var en sten i min sko. Så jeg satte mig på en sten oppe i bjerget og masserede foden. Efter en halv times tid følte jeg, at jeg kunne fortsætte. Så det gjorde jeg. Men om natten på det vandrehjem, hvor jeg overnattede, kom smerten tilbage – ikke snigende. Men som et lyn. Jeg kunne bare ikke falde til ro. Jeg må have forstyrret alle de andre, som sov på samme sovesal som jeg.
Den efterfølgende morgen var min fod meget hævet. Jeg kunne bare ikke gå. Jeg kontaktede derfor, personalet på vandrehjemmet. De var meget søde og tilkaldte en ambulance, som fik mig kørt ind på det nærmeste hospital. Det var en af de her kaos-oplevelser, man aldrig kommer til at glemme:
I rullestol
Jeg blev placeret i en rullestol. Ventede. Med et ark papir i hænderne som personalet på skadestuen havde givet mig. Derefter blev jeg kørt til røgten fotografi. Bagefter fik jeg udleveret en mappe med billederne i. Fik ordre på at vente igen. I flere timer. Endelig kom der en læge, som kunne en smule engelsk. Han forsøgte på sit hjælpeløse engelsk at berolige mig og at få mig til at forstå, at jeg måtte være meget tålmodig. Jeg fattede intet af, hvad han sagde. Det var ikke, førend jeg hørte ham sige ”fascia plantaris”, at jeg forstod, hvad det handlede om. Som halvstuderende filosof, så kan jeg lidt latin. Og på et tidspunkt var medicin meget interessant for mig. Så jeg vidste, at Fascia Plantaris betyder inflammation i området ved hælen og svangen. Og jeg ved, at når der er tale om inflammation i led og væv, så tager det tid at komme sig over.Jeg ved også, at Copenhagen Physio hjemme i København har god forstand på behandlingen.
Vidste hvadder kom nu
Jeg faldt til ro. Vidste godt nu, hvad lægen ville fortælle mig. Han ville bede mig om at holde mig i ro. Han var sød. Jeg fortalte ham, at jeg afbryder min vandring, indtil jeg kan fortsætte den. Og her er det så at det uforglemmelige kommer: Han tilbød mig at finde et værelse til mig i den lille by, hvor jeg kunne bo, indtil jeg kunne fortsætte min rejse og vandring. Og ja, du har gættet det. Værelset, han fandt, lå lige ved siden af hans bolig. Han tilså mig hver dag. Vi udviklede ganske langsomt et inderligt, godt venskab. I dag er han min bedste superven. Det er ham, jeg skriver til, når jeg er glad, har det dårligt, eller bare vil sladre.