Vores hverdag er meget hektisk, og vi har i de seneste måneder faktisk kun kommunikeret via post-its. Min kæreste arbejder som læge og har haft meget travlt med dobbelte vagter. Selv arbejder jeg inden for online marketing, og vi har haft drøntravlt i det firma, hvor jeg er ansat. Vi kan lide vores job, og vi giver plads til hinanden. Men, jeg må sige, at post-it livsstilen er ved at gå mig på nerverne. Jeg har igen fået en post-it, hvorpå min kæreste skriver, at han savner mig. Og jeg har selvfølge skrevet tilbage til ham, at jeg også savner ham. Nu er det sådan, at jeg ofte ser mine forældre. Især i de perioder, hvor min kæreste arbejder ekstra.
Forældre mærker alt
Sidst jeg var ude hos dem, kunne de godt mærke, at jeg ikke er helt glad for mit forhold. De forstår godt, at vi begge to har travlt, men de undrede sig godt nok over, at vi ikke kan finde tid til at være sammen. Ja, der blev faktisk spurgt direkte ind til, om der er en særlig grund til, at vi ikke ses. Jeg måtte jo svare, at det bare er vores jobs: Skøre arbejdstider for min kæreste og mange timer på bureauet for mit vedkommende.
Jeg kunne godt høre, at min mor ikke helt troede på mine forklaringer. Hun sagde faktisk til mig, at vi er ved at slå vores gode og kærlige forhold itu. Hun sagde, at hvis jeg vil noget med det forhold, så må jeg gøre noget for det. Og det må min kæreste også. ”Kan I ikke finde ud af at koordinere det lidt bedre mellem jer, så der bliver bare lidt tid til, at I kan være sammen?” Spørgsmålet er logisk, og ja, vi burde kunne koordinere vores arbejde lidt bedre. Det nytter ikke, at vi lader andre bestemme alt for os.
Hvad med en oplevelse?
Min mor foreslog, at jeg køber et gavekort til en oplevelse eller sådan noget og lægger det sammen med den næste post-it, jeg skriver. ”Du kunne også skrive til ham, at den oplevelse, eller det ophold – fx på et spasted – I skal have sammen, skal ligge i den og den periode og, så se, om han ikke får det ordnet sådan, at han bytter nogle vagter med en kollega. Holder han af dig, så gør han det sikkert.” Min mor har en ret snørklet måde at sige tingene på. Men hendes idé er ikke dårligt. Det handler om, at jeg tager et initiativ til, at vi får noget tid sammen.
Gavekort til oplevelser
Jeg lovede min mor, at jeg ville tænke over det og gøre noget ved det. Et eller andet sted, så har jeg en idé om, at hun gerne vil have, at vi gifter os. Det er noget med, at hun gerne vil have børnebørn.
Hjemme – alene igen – sad jeg så og kiggede på gavekort til oplevelser og fandt nogle lækre steder. Med ophold på slotte og godser. I smukke, romantiske oplevelser. Og tanken om en weekend i skønne, rolige omgivelser sammen med ham, får mig til at købe et ophold. Jeg lægger ordrebekræftelsen under den post-it, hvorpå jeg skriver: ”Du skal tage fri i næste weekend.”