I sidste uge lå der en notits i min postkasse. Jeg skulle hente en pakke nede i pakkeshoppen. Det undrede mig. Jeg ventede ikke på nogen pakker. Jeg havde ikke bestilt noget på internettet i meget lang tid. Men jeg fandt da tid til at komme hen til pakkeshoppen. Jeg viste mit ID‐kort og notitsen og fik en lille pakke udleveret. Der var gamle frimærker på den. Jeg kunne se, at den var sendt fra Helsingør, hvor min far bor. Så jeg fik en mistanke om, at det var en eller anden ting, han gerne ville have, at jeg vurderede for ham. Jeg er ansat hos et auktionshus, og til dagligt hjælper jeg almindelige mennesker med at få vurderet små genstande, som de enten har arvet, eller fundet på et loppemarked et eller andet sted.
Hvad er det?
Jeg gik hjem med den lille pakke under armen. Gad sådan set ikke at sidde og kigge på en eller anden lige gyldig genstand. Alligevel pakkede jeg den ud. Jeg har lært, at jeg skal være meget forsigtig med udpakning. Der er nogle mennesker, der er meget forsigtige, og de pakker hellere alt for meget ind. Men der er også nogle mennesker, der pakker aldeles skødesløst ind. Så derfor: Det er bedre, at jeg pakker forsigtigt ud.
Frem med den lille saks. Få klippet tape og adresseetiketten af. Jeg klipper indpakningspapiret op ganske forsigtigt. Jeg klipper også de gamle frimærker af. De ryger ind i bunken med andre frimærker, der skal fjernes fra indpakningspapir. Æsken, som jeg åbner med forsigtige bevægelser, er fyldt med bobleplast. Jeg vikler det op. På nogle steder er der sat tape på det. Klart. Inde bag ved en halv km2 bobleplast ligger der en meget fin, lille porcelænsvase. Det er en kinesisk vase. Den er slank. Den er malet med blå motiver. Små blomster.Så fantastisk at den var godt beskyttet af den gode emballage.
Ultratynd
Porcelænet er ultratyndt. Jeg har aldrig set så fin en lille vase. Der er ikke et eneste, lille skår. Ikke en eneste, lille revne. Der følger et brev med. Min far skriver, at det er en vase, som han har fundet for mange år siden, dengang han sejlede. Han var i Shanghai og købte den der. Han har fået den vurderet, så jeg skal slet ikke finde de professionelle briller frem. Han vil bare have, at jeg får den. Den har været gemt i mange år inde på en af hans hylder i kælderen. Men da han var i gang med at rydde op i alle sine samlinger, fandt han den.
Meget værd
Han skriver, at vasen er vurderet til at være rigtigt mange penge værd. Han vil have, at jeg får den. Som et slags investeringsobjekt. Jeg forstår ikke en dyt. Jeg sidder og forsøger at sætte mig i hans sted. Jeg trykker boblerne i bobleplasten ud, imens jeg overvejer, hvad jeg skal gøre. Jeg kan nemlig godt se, at det er en vase, som nogle mennesker vil betale rigtigt mange penge for. Jeg når ikke frem til nogen konklusion. Jeg åbner derfor det store pengeskab og stiller vasen ind i det.